Freddie Gaardbye

Freddie Gaardbye - Service Manager

Jeg er service manager og har i skrivende stund været hos Masentia i to måneder. Det præger naturligvis min hverdag lige nu. Den er lidt hektisk, men sådan er det at starte et nyt sted.

Dagen starter med, at jeg taler med mine teknikere og får et overblik over opgaverne. Der kan være kommet noget ind, som ændrer vores planer. I stedet for at køre til Skagen for at foretage et forebyggende serviceeftersyn, skal serviceteknikeren måske til Sverige til en mere akut opgave. Det er en meget dynamisk hverdag.

Jeg valgte Masentia, fordi det er en spændende virksomhed, der er inde i en rigtig god udvikling. Jeg kan blive udfordret og udvikler mig. Der er mange folk i virksomheden, som har været her i rigtig mange år, Det viser, at det er et godt sted at være.

Da jeg startede, blev jeg overrasket over, hvor engagerede medarbejderne er her. Folk løfter i flok. Der er en virkelig positiv stemning og en meget flad struktur. Det er teamet først, og jeg oplever ikke noget fnidder eller grupperinger.

Det bedste ved Masentia som arbejdsplads er, at jeg har frihed og indflydelse. Jeg bliver udfordret fagligt og kan udvikle mig i en meget vekslende hverdag.

Vi stræber altid efter at levere kunderne det ekstraordinære. Derfor gør alle en ekstra indsats. De engagerer sig fuldt ud. Det er godt at være en del af.


Har du brug for hjælp?

Da vi behandler dine persondata i denne kontaktformular henviser vi til vores privatlivspolitik. I den kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine data.
menu