Alsform værktøjsfabrik

Svend Petersen - Ejer hos Alsform Værktøjsfabrik

X

Svend Petersen har i mere end 20 år været ejer af Alsform, der producerer kvalitetsværktøj til industrivirksomheder både herhjemme og i udlandet. Virksomheden arbejder i en lang række materialer og anvender især Studer maskiner, der er stærke både på universal rundslibning såvel udvendig, indvendig og på u-rundslibning. 

”Studer har altid været garant for præcision, kvalitet og holdbarhed. De leverer både standardmaskiner og kundetilpassede systemløsninger, og tilbyder en bred vifte af forskellige maskiner. Jeg har arbejdet med dem i mere end 30 år, og jeg har altid været rigtig godt tilfreds”. 

Hos Alsform lægger man foruden maskinernes kvalitet stor vægt på samarbejdspartnerens serviceniveau. ”Hvis ikke servicen er i orden, så nytter det ikke noget, at maskinen har et godt ry. Vi har oplevet med leverandører uden lokal service og support, at når der er opstået problemer med de indkøbte maskiner, så har leverandøren sendt indtil flere medarbejdere inklusive el-mand og mekanik-mand helt fra Italien. Det har kostet os en formue”, fortæller Svend Petersen.

”Opstår der i dag problemer, så ringer vi blot til Masentia. De er her i løbet af no time, og de har de rette medarbejdere med de rette kompetencer, så vi altid får løst problemerne. Den service er i mine øjne lige så meget værd som maskinens færdigheder. Masentia er i det hele taget meget professionelle og fleksible. De kommer, når vi har brug for dem”, slutter Svend Petersen.


Har du brug for hjælp?

Da vi behandler dine persondata i denne kontaktformular henviser vi til vores privatlivspolitik. I den kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine data.
menu