Læringsdage til gavn for hele maskinindustrien

Masentia Academy er vores eget akademi henvendt til elever på erhvervsskolerne og nyansatte i maskinindustrien. Akademiet er skabt for at styrke talentmassen i maskinindustrien. Vi har da heller ikke elever – vi har talenter – på Masentia Academy. Vi ønsker gennem Masentia Academy at tilbyde endnu mere og endnu bedre uddannelse i vores teknologier og maskiner til gavn for alle i industrien.

Masentia Academy består af fire læringsdage med praktisk arbejde i de nyeste teknologier og maskiner. Her nørder vi igennem, stiller skarpt og dygtiggør os. Vi arbejder med markedets stærkeste brands og dygtigste læremestre. Masentia Academy er kort sagt hele maskinindustriens talentfabrik.

Det er gratis at deltage, og Masentia refunderer transporten svarende til udgift med offentlig transport og/eller broafgift i egen bil.

3. læringsdag på VTM2017 den 28. februar 2017

Du er nu nået til den 3. af i alt 4 læringsdage. Vi er glade for, at du stadig er med i projektet og fortsat gør brug af vores ekspertise til at dygtiggøre dig, så du kan blive én af branchens bedste.

Efter VTM’s “Erhvervsskoledag” kl. 10-12.30, vil vi gerne se dig på vores stand nr. C3306 og C3712. Her står vi klar ved 15 maskiner, som vil køre på højtryk med spån alle messedage. Det er også her, du kan deltage i lodtrækningen om en partoutbillet til Tinderbox 2017. Vi glæder os til at se dig!

Download invitation.

Masentia på Facebook

Tilmelding til
Masentia Academy

Det er gratis at deltage. Ved afslutningen modtager alle et diplom og har mulighed for at blive tildelt et legat bestående af et udlandsophold. Bemærk: Du skal tilmelde dig hvert af de fire arrangementer enkeltvis, når de annonceres.

 


Afholdte arrangementer

academy læringsdag

Academy læringsdag 1-5. september 2016

Kom og hør om – og prøv selv – de nyeste maskiner og teknologier mandag den 5. september kl. 9.30 - 15.00.

Dagen vil både handle om multitasking på drejecenter Nakamura NTRX 300 og om gnistbearbejdning på GF AgieCharmilles. Der bliver undervist i opstilling/indkøring og i 5-akset CAM programmering på drejecenter. Ved gnistbearbejdning undervises der i opstilling/indkøring og i D-CAM programmering.

 

Virksomhedsbesøg

Virksomhedsbesøg
30. november 2016

Onsdag den 30. november tager en busfuld elever fra Selandia turen til Jylland, hvor de får mulighed for at besøge Vola og BJ Gear, to topmoderne virksomheder som Masentia har et stærkt samarbejde med. Det er en tur arrangeret mellem skolen og Masentia Academy, og vi har været så heldige at få lov at besøge de 2 virksomheder.

Accepter cookies fra denne side

Denne side bruger cookies for at optimere brugeroplevelsen

Du kan altid slette cookies via indstillinger i din browser

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies